Genoptræning hos Dit Maveunivers

Vores genoptræningsforløb tager udgangspunkt i R.E.B.I.R.T.H™-metoden, som er specielt udviklet af sygeplejerske Ann-Sofie Uldall med henblik på at give dig den bedste genoptræning af delte mavemuskler og core i Danmark.

Formålet med at bruge en specielt udviklet metode er at sikre høj kvalitet i genoptræningen, hvor målet er at flytte dig fra der hvor du er nu til der, hvor du gerne vil være. For de fleste betyder det i praksis hen til et sted, hvor kroppen er stærk og uden smerter eller gener, der begrænser hverdagen.

Metoden består af nøje udvalgte fokuspunkter, der sikrer, at din oplevelse og genoptræning hos Dit Maveunivers er bredtfavnende og når rundt om hele dig. Metoden er forankret i mange års erfaring og nyeste evidens indenfor området.

Vi arbejder altid omkring det hele menneske, og al genoptræning er ud fra et holistisk sundhedsperspektiv, hvor du og din krop er i fokus.

Modellens grundlæggende formål er at føre dig til et sted, hvor din krop har det godt - og du har det godt i den!

Alle R.E.B.I.R.T.H.™ genoptræningsforløb er grundlæggende bygget op omkring 4 indsatsområder.

De 4 områder er:

De 4 største elementer i et R.E.B.I.R.T.H.™ genoptræningsforløb - selve det konkrete fundament for forløbet - er core-øvelser, aflastning af dit bindevæv, holdning og hverdagsbevægelser.

Fokus på og samspil mellem disse, vil føre dig gennem den proces, der sørger for, at du når sikkert og effektivt i mål. Genoptræning af din core handler altså om meget mere end blot øvelser og derfor er R.E.B.I.R.T.H.™ genoptræningsforløbene karakteriseret som funktionel core rehabilitering. En stor del af genoptræningen handler om at skabe god kontakt mellem din krop og din hjerne. Det betyder, at vi også arbejder med hjernetræning og vaneændringer. Genoptræningen handler nemlig i høj grad om at hjælpe dig til bedre og mere funktionelle vaner, så du ikke belaster din krop uhensigtsmæssigt og dermed skaber, vedligeholder eller forværrer delingen af mavemusklerne og dine gener. 

Symptomer på delte mavemuskler kan opleves meget forskelligt fra person til person. 

Der er altså ikke en facitliste, du kan gå ud fra, når det handler om delte mavemuskler. Vi er allesammen forskellige, vores kroppe har forskellige behov, og vi vil derfor opleve at have delte mavemuskler meget forskelligt.

Vi har samlet nogle af de typiske udfordringer, gener og symptomer, vores klienter oplever, når de har delte mavemuskler herunder. Måske kan du genkende noget fra dig selv?!

Rygsmerter

Bækkensmerter

Halebensmerter

Udbulende, gravid-lignende mave

Dårlig holdning

Fordøjelsesproblemer

Navlebrok

Inkontinens

Mavesmerter

Dårlig kontakt til bækkenbunden

Følelsen af at være svag eller disconnected til din core 

Hovedpine 

Nakke- og skuldersmerter

Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig her

Hvorfor anbefaler vi mavebælte under genoptræningen?

En splint (et særligt mavebælte til brug i behandling og forebyggelse af rectus diastase) er et midlertidigt medicinsk hjælpemiddel, som i en periode skal give din krop den støtte, den har behov for, og som den ikke altid selv kan klare, når dine mavemuskler er delte.

Splinten styrker den funktionelle brug af din tranversus muskel ved samtidig genoptræning af din core/ delte mavemuskler. Splinten kan altså ikke stå alene i behandlingen, men er en del af løsningen.

Når din core bliver stærkere ved hjælp af specialiseret og tilpasset træning, vil din krop gradvist selv overtage dette støttearbejde igen. Din transversus muskel er den vigtigste holdningsmuskel, og den muskel, som forbinder din overkrop og underkrop. Når denne muskel er svækket, får din ryg ikke den støtte, den har behov for. Mavebæltet aflaster ryggen ved at give støtten, indtil du selv er stærk nok igen.

Splinten forstærker altså den funktionelle brug af din transversus muskel, og når den bruges korrekt, har den følgende fordele:

Styrker den procedurale hukommelse

som er den den af din hukommelse, du skal arbejde med, når du skal lære en automatiseret bevægelse eller funktion. Splinten hjælper med at styrke forbindelsen mellem hjerne og krop, så du kan genskabe det naturlige bevægemønster, hvor du har din kerne med i dine hverdagsbevægelser helt automatisk.

Beskytter dine abdominale organer

Ved en større deling af mavemusklerne, kan musklerne ikke yde den nødvendige støtte og beskyttelse af rygsøjlen og organenerne, og det vil splinten i en periode hjælpe til med indtil kroppen igen selv kan yde denne støtte.

Giver midlertidig støtte

Til de to halvdele af musklerne, mens de genoptrænes og sørger for, at dine muskler kan arbejde hensigtsmæssigt og i den rigtige retning, når du laver øvelser og bruger din core i hverdagen, hvilket sikrer, at dit bindevæv ikke belastes eller svækkes yderligere.

Splinten kan, når den bruges korrekt, hjælpe med at samle dine mavemuskler ved både at hjælpe med den neurologiske kontakt til dine muskler, aflaste dit bindevæv og sikre at dine muskler kan arbejde funktionelt.

Splinten svækker ikke dine muskler, når den bruges korrekt og fungerer ikke som et korset. Den giver dig midlertidig støtte og hjælp til at genskabe den nødvendige kontakt til din core.

Vores mavebælter er udviklet specielt til genoptræning af rectus diastase og kan ikke sammenlignes med graviditetsbælter (belly binders) eller brokbind. Materialet fast nok til at hjælpe din genoptræning, men samtidig blødt nok til, at det former sig efter din krop og fungerer til hverdagsbrug. Vi har størrelser og modeller der imødekommer lige netop din kropstype, uanset om du er mindre eller større af bygning, gravid eller har en længere eller kortere overkrop.

Interesseret i at starte på mit næste forløb?